
Dagens helte: (fra venstre mod højre)
Tobias R, Tobias B, Milo, Frederik, Emil, Lasse, Nicklas
...4 hold havde kvalificeret sig til finalestævnet for U6, årgang 2005.
Havdrups første kamp var mod Rosenhøj. Efter at have været bagud 0-1 det meste af kampen, fik holdet en meget vigtig udligning til 1-1 med kort tid tilbage.
Kamp to var mod Greve2. En kamp med mange gode chancer til Havdrup, endte med en beskeden 3-1 sejr.
Rosenhøj vandt imellemtiden 2-0 over Greve1.
Efter de to første runders resultater stod det klart at den samlede vinder skulle findes blandt Rosenhøj og Havdrup.
Rosenhøj spillede deres sidste kamp mod Greve2 før vores sidste kamp.
Vi håbede her, på at Greve kunne levere et godt resultat.
Greve holdt da også Rosenhøj fra scoringer halvdelen af den 9 min. lange kamp. Men da det første mål var gået ind, gik det pludselig stærkt, Greve holdet faldt lidt sammen og Rosenhøj kunne vinde med hele 4-0.
Da vi inden sidste runde lå á point med Rosenhøj og havde spillet uafgjort indbyrdes, var det målforskellen der var afgørende.
Her havde vi samme målforskel med +2, men vi havde scoret 1 mål mere end dem.
Det betød at hvis Havdrup skulle rende med guldmedaljerne krævede det en sejr i sidste runde, tilsvarende Rosenhøjs sejr.
Altså der skulle vindes 4-0 over Greve 1.
Det startede som en meget lige kamp og Havdrup var længe om at komme til ordentlige chancer.
Vi fik dog scoret til 1-0 med godt 4 min. tilbage, og der øjnedes et spinkelt håb.
Endnu en scoring bragte tilskuerpladserne i kog blandt de mange Havdruptilhængere og tankerne blev ledt hen på Newcastles fantastiske comeback dagen før hvor de hentede 0-4 og fik 4-4 mod Arsenal.
Det blev da også til 3-0, to minutter før tid.
Vi manglede dermed blot et enkelt mål og Greve blev såmænd også presset i bund!
Så tæt på...
...var Rosenhøj på 1. pladsen, idet Havdrup scorede det mål til 4-0, der gjorde dem til vindere af U6 rækken i DGI indendørsturneringen 2010/2011.
Alle spillere skal roses for en fantastisk holdindsats, med til tider meget flot sammenspil og rigtig flotte mål.
Tak til de mange medrejsende Havdrup fans, venner og familie.