Som tidligere år kunne pauserne bruges i holdenes boder, hvor der kunne købes noget godt til de lækkersultne, smart sportstøj til en billig pris og for de endnu mere spillelystne kunne tombolaen med de mange præmier besøges. Samaritterne var igen i år på plads, men havde heldigvis ikke så meget at se til, men godt at have dem i nærheden for en sikkerheds skyld. Til stævnets sponsorer siges endnu en gang tak, fordi de gjorde det muligt at sende alle spillere hjem med en flot præmie.

Vandrepokaler og præmier blev ivrigt studeret af mange spændte spillere indtil de kunne blive deres.
Alt i alt en herlig dag med en masse fodbold og hygge med familien.
På gensyn næste år.
Hilsen Havdrup Fodbold