havgi

Senior holdet i pokalbrag på Havdrup stadion

Senior
14. maj 2009 - 10:20 af: Preben Nilsson

Så blev det tirsdag aften (12. maj) og det var tid til den anden kamp i Ekstra Bladet Cup'en på Havdrup Stadion. Dagens modstander var Ørslev, en klub som er nedrykket til Serie 1, og på den baggrund burde der ikke have været tvivl om resultatet.

Men efter en lidt nervøs start fra Havdrups side formår holdet at kæmpe sig ind i kampen med hård fight og pågåmod. Ørslev sad mest på bolden, men når chancen bød sig vendte Havdrup spillet hurtigt og effektivt og allerede efter små 10 minutter kunne Søren Jensen have bragt hjemmeholdet foran, men stillingen forblev 0-0.

Men efter godt en halv time vender Havdrup spillet igen og Morten Kronborg får lagt en fantastik aflevering på tværs af feltet hvor både Jannick Larsen og Kasper Bonde står i kø for at putte bolden i nettet. Det blev dog Jannick Larsen som stod for en flot scoring til 1-0.

Vi hopper videre til 2. halvleg, og begge hold kæmper for at få scoret henholdvis til 2-0 og 1-1 og på et tidspunkt tror Havdrup også at det vigtige 2-0 mål var i hus men dommerens arm er i vejret for offside. Nær slutningen af kampen bærer et af Ørslevs utallige indlæg frugt og de får bolden i nettet.

Trængsel i Havdrups målfelt i slutningen af den ordinære kamp.

Den ordinære kamp endte 1-1 og vi skulle ud i forlænget spilletid igen - igen. Havdrups spillere så trætte ud, men gav den alligevel alt hvad den kunne trække for ikke at indkassere et dumt mål og det lykkedes og kampen skulle nu afgøres i straffesparks konkurrence.

  • Bonde får lov at sparke først og scorer.  (2-1)
  • Ørslev scorer også på deres første spark. (2-2)
  • Steven ligger og kuglen sikkert i rosen. (3-2)
  • Ørslevs andet skud bliver overplaceret og rammer stolpen. (Stadig 3-2)
  • Mads Juel ligger sikkert bolden modsat af målmanden. (4-2)
  • Ørslev scorer på deres tredje spark. (4-3)
  • Søren E. træder frem, og om ikke sikkert så får han da scoret. (5-3)
  • Ørslevs 4 spark bliver deres sidste da Christian Bo i målet vælger den rigtige side og redder flot straffesparket og dermed er Havdrup sensationelt videre i Ekstra Bladet Cup. (5-3 - slutresultat)

Vi vil selvfølgelig gerne takke alle de mange tilskuere som var tilstede på stadion for den store opbakning og håber selvfølgelig at samtlige blev underholdt.

Næste kamp i pokal turneringen er tirsdag d. 26. maj kl. 19.00 på Havdrup stadion. Modstanderen er denne gang Vallensbæk fra Serie 2. Mød op i god tid, for at få en god plads på sidelinjen. Det bliver sikkert underholdende, og med en sejr til Havdrup "igen og igen og igen ..."

Se flere billeder fra kampen her.