Det blev en helt fantastisk dag på fodboldbanerne i Havdrup ved dette års sommer cup, for U11 pigerne årgang '01.
Vejret var perfekt, mange forældre, søskende og holdkammerater fra årgang '02 og 03 der heppede og så en dag hvor pigerne valgte at spille det allerbedste fodbold de har lært.
Efter 3 flot spillede kampe med 2 sejre og 1 uafgjort, hvor pigerne viste flot sammen spil, kampgejst og vilje til at vinde, kunne (bagest) Julie Hardis, Sarah Nymann, Laura Kristensen, Louise Hansen, Julie Meedom samt (forrest) Natachia Rasmussen, Fiona Jantunen, Kathrine Mikkelsen, Laura Lykke Larsen og målmand Mette Vestergaard løfte den store, flotte pokal som samlet vinder af stævnet ? stærkt gået piger!